Om Byggetilsynet.dk
I 2007 filmede ingen et bøjet søm for at skaffe kunder – og vi gør det stadig ikke. Vi finder ud af, hvorfor det er bøjet og dokumenterer det.
Byggetilsynet.dk blev startet, fordi der var et hul i branchen.
I mange år blev tilsyn håndteret af arkitekter og ingeniører som et sideben til deres øvrige forretning – uden den dedikerede opmærksomhed, private bygherrer havde brug for. Den 15. oktober 2007 blev Byggetilsynet.dk en realitet – som det første firma i Danmark, der udelukkende beskæftigede sig med byggetilsyn og byggerådgivning for den private bygherre.
Vi gennemfører byggetilsyn og rådgiver inden for 125 km fra Fredericia.
Tilsyn og rådgivning til private er vores kerneydelse – ikke noget vi finder frem, når kalenderen er tom.Den standard satte Claus tilbage i 2007 – og siden da har mange forsøgt at gøre ham kunsten efter.
Indehaveren, Claus Lauritzen, har været en del af byggebranchen siden 1987. Med baggrund som tømrer og videregående uddannelser har han siden 1993 haft fokus på byggestyring, ledelse og konflikthåndtering.
Erfaringen er løbende udbygget med kurser i entrepriseret, bygningsfysik og generel ledelse i byggebranchen.
Inden etableringen af Byggetilsynet.dk arbejdede Claus i lederstillinger hos flere af de større husfirmaer og entreprenører, ligesom han har flere års erfaring inden for erhvervsbyggeri. Det giver en bred indsigt i byggestyring på både store og små projekter.
Claus er kendt for at sige tingene som de er – altid med et glimt i øjet, men på en måde hvor ingen er i tvivl om, hvad der menes. Det skaber respekt, tryghed og klarhed i samarbejdet.
Claus’ lange virke i byggebranchen betyder, at han ikke blot kender reglerne – han kender også virkeligheden på byggepladsen.
Hos Byggetilsynet.dk får I de tilsyn der skal til – og ikke mere.
Det bygger på solid erfaring fra de mange år i branchen. Vi ved præcis, hvad der er nødvendigt for at sikre kvalitet og tryghed – og vi sælger aldrig mere end der er behov for. Ingen “Premium”‑ eller “Tryghedspakker” her.
Hos os er det ikke noget, der skal tilkøbes – det er en del af pakken, fordi vi mener, at tryghed og ordentlighed skal være standard.
Vi har set det meste – og vi ved, hvad der virker. Skal dit byggeri stå skarpt fra start til slut? Så tag kontakt nu og sov trygt om natten.